Min baggrund

 

Mit navn er Lene Egholm. Jeg er 46 år og mor til 2 voksne drenge.

 

Jeg er uddannet indenfor økonomi og har i mange år arbejdet på kontor. Samtid har jeg dog i rigtig mange år fungeret som instruktør i et motionscenter. Jeg arbejdede meget med kvinder, der havde specialbehov - f eks på grund af vægt, dårlig ryg, brystopererede kvinder m.m.

Jeg havde længe haft lyst til at arbejde endnu mere med mennesker. Så i 2005 sagde jeg mit job op og gik i tænkeboks. Derefter valgte jeg således nye udfordringer på skolebænken.

 

Jeg er uddannet lægeeksamineret massør og idrætsskadeterapeut (IST) fra Skolerne for Idrætsmassage .

Jeg har startet min klinik i sommeren 2006.

Jeg er desuden tilmeldt Brancheforeningen Danske Massører og Terapeuter.

   

Jeg har senere taget diverse kurser i ansigts- og hovedbundsmassage, hotstonemassage, energimassage samt healing.