Massage/IST

 

Alt for ofte går vi på kompromis med vores krop og giver den ikke den opmærksomhed, den fortjener.

Ønsker du at opnå større velvære - er massage et rigtig godt skridt på vejen. Massagen giver din krop en fantastisk mulighed for at koble fra og lade op.

 

Massage kan bruges mod hovedpine, ømme skuldre, "træt" lænd, ondt i arme/ben og andre gener i kroppen. Massage er en effektiv måde til at lindre disse symptomer.

 

Massage er ikke kun godt for sjælen. En dybdegående massage går ind og styrker kredsløbet og lymfedræningen og på den måde hjælpes musklerne med at rense alle affaldsstofferne ud. Affaldsstoffer kan komme både ved hårdt fysisk arbejde, men også ved kontorarbejde og ensidig gentagen arbejde. Affaldsstofferne vil lagres i musklerne og udvikle myoser, som vil blokere for musklernes optimale virke. Ved massage øges trykket i musklen, vævene åbner sig og affaldsstofferne kan frit passere, optagelsen af ilt og næringsstoffer øges, så kroppen kan begynde at genoprette balancen i musklen. Massage har også en smertelindrende og afslappende effekt.

 

Hvor mange gange du skal behandles er afhængigt af, hvilke problemer du kommer med. Grundlæggende kan jeg anbefale, at du de første uger modtager behandling et par gange i træk for derefter at overgå til regelmæssig massage. Ved massage ca. hver 4-6 uge vil man for langt størsteparten kunne holde kroppens muskler i balance.

 

Når du kommer, tager vi en snak om problemet og bliver derefter enige om behandlingen. Det kan være hovedpinen kræver både massage af nakke, skuldre, hovedbund og ansigt. Det kan være, du kommer for ren og skær afslapning og så vil jeg da klart anbefale dig en HOTSTONEMASSAGE.

 

Massage kan alstå bruges både som behandling, forebyggelse, stimulation, afslapning og forkælelse.

 

Efter behandlingen er det vigtigt at drikke rigeligt med vand, da affaldsstofferne transporteres ud af kroppen med urinen (som kan blive mørkere). Dette er en helt normal proces.

 

Som idrætsskadeterapeut har jeg mulighed for at diagnosticere og behandle langt de fleste skader. Endvidere kan jeg benytte behandlingsmetoder, udover massage, som ikke benyttes af almindelige massører.

 

Healing er en dejlig behandlingsform, der bruges til at skabe balance i krop, sind og sjæl. Det handler om at tilføre kroppen mere energi og om at omfordele energien i kroppen.